Nogle af de allerførste oplysninger, man har om Vestergade 1, findes i Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller 1683-93. I følge dem ejes og bebos ejendommen dengang af handelsmand Niels Jensen Udsen (Utsen), der var gift med Johanne Jacobsdatter. Sammen fik de seks børn, hvoraf de tre overlevede.

Niels Udsen døde d. 4/5 1683. Hustruen var død en kort tid forinden. De blev begravet standsmæssigt i Vor Frue Kirke - hun den 25. april og han den 8. maj 1683.

Niels Jensen Udsen var sandsynligvis født i Aarhus eller i omegnen af Aarhus omkring 1640. Hans forældrene kendes ikke. Han havde taget borgerskab som købmand i Aarhus 7.12.1671 og havde en ”udstrakt Handelsvirksomhed, som bibragte ham stor Rigdom”

Vigtig kilde

Følgende oplysninger om Niels Jensen Udsen findes i en artikel af Kirsten Nørgaard Petersen: ”Silke, salt og sild – købmandsvarer 1683” i Østjysk hjemstavn, 63. årgang. 1998, s. 104 -113.

Artiklen er en del af samme forfatters langt større værk:

Herredsfogedslægten. Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet, 2 bind, Forlaget Slægten 2004, 2. udgave 2010.

Et supermarked anno 1680

Købmandsgården (Vestergade 1) og kramboden viste sig ved skiftet efter hans død at være fyldt fra kælder til kvist med alskens varer - mange af dem importeret direkte fra Lübeck og Norge.

Stor kundekreds

Udsens kundekreds omfattede byens borgere, udenbys skippere, bønder og håndværkere, der især kom fra det nordlige opland.

Handlen gik trægt

I Danmark var der smalhals både i befolkningen og i statskassen efter de meget kostbare krige med svenskerne. Der var knapt med penge mellem folk, og da Niels Udsen døde i maj 1683, stod der mere end 400 navngivne personer noteret i hans bøger som skyldnere af større eller mindre beløb.

Skiftet trak ud

Da mange kreditorer og debitorer fra ind- og udland skulle indkaldes, så der gik en rum tid, inden man kunne tage fat på den endelige registrering og deling af boet, hvilket skifteforvalteren beklagede. Skiftet skete derfor først i foråret 1684, hvor boets samlede værdier blev opgjort til 7621 slettedaler. Næsten halvdelen var bundet i varer; gælden beløb sig til 2609 slettedaler.

Sletdaler

Under Christian 4. blev der i 1618 indført en kronemønt, der blev kaldt Sletdaler (slet i bet. 'jævn, almindelig, normal'). Den blev i 1600- og 1700-tallet betegnelse for fire mark i småmønt, i anden halvdel af 1600-tallet også betegnelsen for den danske sølvkrone eller fire mark.

Ejendomshandeler

Tidligere havde Niels Udsen haft pant i flere ejendomme i byen, men de blev ikke registreret ved skiftet og må være afhændet eller indløst før hans død.

Varelagerets værdi kunne dække kreditorernes krav, men det blev pålagt børnenes formyndere at bortauktionere og ”gjøre udi penge såvel ejendomme som indbo og resten af varerne”. Rettens salær skulle udredes heraf, og resten deles i 2 broderlodder og 1 søsterlod.

Drengene fik mest

Niels Udsen havde på sit yderste ønsket, at hans børn skulle dele lige, men skifteforvalteren ville ikke gå imod loven. De udestående fordringer blev delt i fem puljer med lige mange sikre og usikre indtægter i hver, hvorefter børnene trak lod om dem, så brødrene fik hver 2 puljer og søsteren 1. Det blev så formyndernes opgave at indkræve beløbene.

Ovennævnte oplysninger kan suppleres med yderligere oplysninger fra panteprotokollerne.

I skødet siges ejendommen at være beliggende på hjørnet af Vestergade og at ”strække sig til Gaden fra Renden, som løber af Emmervad imellem 311 og samme Ejendom paa den ene Side og hen til 315 og fra Adelgaden ud til 315”

(311 var gården på Lille Torv, der i dag kendes som Borgmestergaarden i Den Gamle By og 315 er Vestergade 3. Adelgaden var dengang blot en betegnelse for en travl hovedgade. I dette tilfælde altså Vestergade.)

Matriklen på Vestergade 1 bestod af to ejendomme.

Huset mod Vestergade blev solgt på arvingernes vegne på auktion til borger og handskemager Nicolaus Lambrecht. Han kom muligvis fra hertugdømmet Holsten.

Sidebygningen blev også sat på auktion og tilsyneladende købt af guldsmed Johan Blom (også Johan Plum). Buntmager Jochum Blom købte huset i 1692, hvori handelsmand Niels Lauritsen havde pant.

Kilder

Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki

1943-01-01 R. Jensen - Israelsen Mejlgade, s. 74 og 85

https://www.wikitree.com/wiki/Udsen-5

http://www.gloggengiesser.dk/tng/getperson.php?personID=I9977&tree=PGL

http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/wp-content/plugins/hist-samfund-aarhus/uploads/1936_s_80-103.pdf

Hedevig (senere også Hedvig) Tørsleff var både forretningsdrivende og lærerinde. Hun er født i Klode Mølle vest for Silkeborg 22. juni 1853.

I 1877 flyttede hun sammen med et par søskende og sine forældre til Lazarus' gård på hjørnet af Vestergade og Lille Torv. Allerede her ernærede hun sig ved handel med broderier.

Hun forblev ugift, og hun er en interessant personlighed og et fint eksempel på, hvordan mange enlige kvinder på hendes tid klarede sig i forretningslivet. Derfor omtaler vi hendes karriere her, selv om hendes ”Industriforretning” ifølge Aarhus Vejviseren kun befandt sig i Vestergade 1 i årene fra 1880 til 1885.

Sideløbende med forretningen underviste hun i håndarbejde bl.a. i Dynkarken 43. Hendes yngre søster var kommunelærerinde ved Frederiks Allés Skole i over 40 år.

Hun startede med stor annonce i februar 1878 med salg af sit "nylig hjemkomne store Lager af Træsager med tilhørende paabegyndte og færdigsyede Arbeider passende til Foræringer”. Dette salg skete fra hendes Broderi- og Lingeriforretningen på Lille Torv 6, den såkaldte Lazarus Gaard.

"Outsourcing"

Hedevig Tørsleff var en meget fremsynet og iderig dame. Som det fremgår af annoncen ovenfor fra 30. august 1880, var hun nu flyttet til Vestergade 1, og hun var allerede - som en anden Agnes Jensen fra fjernsynserien Matador - begyndt at "outsource", før dette overhovedet var blevet et moderne begreb.

Hun var en flittig annoncør i byens avis og synes nøje at planlægge sine forretninger. Allerede i oktober 1883 begyndte hun at annoncere med nye varer til julen, men kun for en kort bemærkning.

"Total-Udsalg"

Den 9. november 1883 lød annonceringen nu på ”Total-Udsalg” til og under indkøbspriser på grund af handelsophævelse, men lejemålet i Vestergade forsatte dog til 1885.

Efter Vestergade 1885

Hedevig flyttede i april 1885 broderiforretningen til Frederiksgade 11. Hun flyttede siden flere gange rundt i Aarhus.

Kurser i håndarbejde

I 1888 kastede den ugifte Hedevig sig ud i undervisningen, da hun oprettede kurser i finere håndarbejde for både børn og voksne. Denne undervisningen må siges, at være fremsynet, da den også kunne finde sted i ”Damernes eget Hjem” og for børn - på meget rimelige betingelser.

I 1889 opgav hun sin undervisning på grund af helbredet og solgte sin forretning med den ”goodwill”, der åbenbart også kunne sælges dengang: ”Jeg tilbyde den, der mulig kunne have Lyst til at træde til som min Efterfølger, alle de Fordele Overtagelsen af en saadan Forretning kan give”

Hun fortsatte dog sin undervisning i ”Moderne Haandarbejde” i Søndergade Nr. 11.

Hedevig Tørsleff rejste efter inspiration til Tyskland, hvorfra hun hver gang vendte hjem med nye ideer: "jeg har sat mig udi den nyeste Læderplastik, modtager atter Elever”

Udstillinger

I 1900 holdt hun en lille udstilling i sit hjem i Dynkarken 43. Udstillingen fik fine anmeldelser i avisen, der roste hendes ”dygtige og smagfulde arbejder i læderplastik, porcelænsmaling og mange andre discipliner”.

En del af disse arbejder blev senere udstillet i Brødrene Bybergs vinduer - og det var absolut ikke en lille ting. Brødrenes forretning på hjørnet af Lille Torv og Immervad (i dag en 7/11 butik) var en af byens mest kendte og ansete forretninger.

I april 1912 afholdt den nu ”i vide Kredse Kendte Kunstflidslærinde, i hvis udmærkede Institut i Frederiksgade mange aarhussianske Damer har tilbragt en Række fornøjelige og lærerige Timer” en elevudstilling på byens fineste hotel - Hotel Royal.

Reporteren fra byens konservative avis var på pletten. Udstillingen fik megen ros, men Frk. Tørsleffs elever var heller ikke en fru hvem som helst. Mange af byens kendte borgerfruer var blandt udstillerne.

Pædagog

Aarhus Stiftstidende beskriver hende i en omtale som et meget dygtig og et sjældent godt menneske. Hun slap ikke sine elever, før der var nået et godt resultat, og mange af eleverne vedblev at stå i forbindelse med hende.

Hedevig Tørsleff var i legemligt henseende svag, men åndeligt stærk - en kunstnerinde i sit fag - og som menneske en fin og ædel kvindeskikkelse.

Hun boede i nogle år i en villa på Chr. Winthersvej sammen med sin ugifte og to år yngre søster, Hansine Elisabet, der også var lærerinde. Her døde hun 29. december 1923.

Frøknerne Johanne Henriette Schwartz (1850 - d. 21/11 1921) og Elisabeth Margrethe Simonsen (1853 - ??) overtog sammen en af byens velkendt modeforretninger efter Mariane Levin i 1875. Forretningen lå dengang i Vestergade 10, men I 1892 flyttede den til Lille Torv 6.

I nogle få år fra 1898 indtil november 1902 havde H. Schwartz & Co forretning i Vestergade 1. Følgende lille reportage om en vindueudstilling er fra Aarhus Stiftstidende 2.10.1899, hvor forretningen lå i Vestergade 1.

”Naar man i disse Dage passerer Vestergade, forundres man over, at adskillige Mennesker trods det elende Regnvejr, standse udenfor Frk. Schwartz' Broderiforretning for at tage de udstillede Genstande i Øjesyn. Træder man nærmere, løses imidlertid Gaaden, thi af en Plakat i Vinduet oplyses man om, at det ikke er nogen "Hverdags”-Udstilling, man ser, og de mange nydelige Broderier, der fængsler Øjet ved deres smagfulde Farvesammensætning og smukke Udførelser, skyldes ikke ”Folk af Faget” deres Tilblivelse.

Alle de udstillede Genstande ere nemlig Elevarbejder fra Mørke Folkehøjskole, og de Udtalelser, man tilfældig kan opsnappe fra de beundrende Tilskuere, ere i i høj Grad smigrende, baade for den nævnte Skole og de Elever, der ellers ere vante til at haandtere Mælkespande, Høstrive og store Gryder. En enkelt Ytring tillader jeg mig at referere:
”Det havde jeg dog virkeligt aldrig tænkt, at Bønderpiger kunde lave saadanne Ting!”

Netværk

Udstillingen er nok sket ved at udnytte datidens netværk. Mørke Folkehøjskoles forstander, Magnus Nicolai Appelt var søn af husets ejer, enkefru Appelt, og hendes ugifte datter, Wlhelmine, var håndgerningslærerinde ved Paradisgades Skole.

Allerede et par måneder før Schwartz & Co flyttede i november 1902, havde de annonceret flytningen i avisen - denne gang til Volden 2, hvorfra de kort efter igen måtte flytte forretningen, da denne ejendom skulle rives ned.